Minder fra en helt særlig tid

Nyfødtbilleder er noget helt særligt at have af sin baby. Den allerførste tid går så ufatteligt hurtigt og det at have minder, der bringer alle følelserne frem igen om, hvor små og perfekte de var helt fra deres første dage, er noget så særligt. Minder der viser deres unikke og smukke detaljer.

Vores nyfødtsessions er 100 % sat op omkring jeres babys behov. Derfor varer en nyfødtsession hos os ca 2-2,5 time....nogen gange lidt mindre...nogle gange lidt mere. Der skal være tid og ro til at give mad, puslepauser eller mor/farkram efter deres behov. 

For selvom vi altid også gerne tager lidt billeder når baby er vågen, så er målet at få dem til at sove. Dette er for at kunne lægge dem i de søde og nuttede stillinger, som de er vant til inde fra maven samt fange alle deres lækre små detaljer, som ellers ville blive svære at fange i flyvende hænder og søgen efter mad. Det er dog vigtigt for os, at vi mærker hvilke stillinger, de er komfortable i. Det er meget forskelligt fra baby til baby, men vi kan hurtigt mærke på dem, hvordan de kan lide at ligge. Netop derfor lover vi heller ikke bestemte stillinger, hvis nu jeres baby ikke bryder sig om at ligge på lige netop den måde. 

For at vi har de bedst mulige chancer for at få baby til at sove, anbefaler vi, at I får taget billederne, når de er mellem 4-14 dage gamle. Er din baby allerede over den alder, så kan vi sagtens tage søde og smukke billeder alligevel, men vi kan desværre bare ikke være sikker på, at de vil sove og dermed lægges i de lidt krøllede, nuttede stillinger. 

Når I booker en nyfødtsession, betaler I sessionprisen, som derved sikrer jer en plads i vores kalender. Vi tager nemlig kun et vist antal nyfødtfotograferinger ind pr mdr, for at kunne være sikker på, at vi kan finde en tid til jer. Det siger jo næsten sig selv, at det er umuligt at booke en bestemt dato til jeres session, før vi ved hvornår jeres guldklump kommer til verdenen. Derfor aftaler vi, at du giver os besked, når du har født. Dette kan gøres over sms eller messenger/instagram, og så finder vi sammen en tid indenfor de næste 14 dage.

Sessionpris

Herunder ses vores sessionpris samt priserne, hvis du ønsker at tilkøbe flere billeder efter din session. Sessionprisen skal betales ved bookning, for at reservere din tid i vores kalender.

Nyfødtsession
  • 1 baby ( ml. 4-12 dage)
  • Råd og vejledning i forbindelse med sessionen
  • Op til 2,5 times fotograferingsession
  • Mulighed for forældre/barn billeder
  • Lån af studiets tæpper og evt huer
  • Inkl. 5 stk smukt redigerede billeder - vælg imellem digitale filer eller prints ( op til 18x24 cm )
  • Online galleri ( med ca. 50 billeder ) til udvælgelse og køb af de billeder du elsker
  • Ønskes der søskendebillede ell. bedsteforældrebillede tillægges 100 kr pr prs.
Book
Pris 3250 * kr.

* Altid muligt at tilkøbe flere digitale billeder eller prints

Prisliste a la Carte

Herunder kan du se vores priser på de enkelte produkter, hvis du ønsker at tilkøbe flere billeder efter din session.

Digitale filer

1 stk. 200 kr.
10 stk. 1800 kr.
15 stk. 2600 kr.
20 stk. 3200 kr.
25 stk. 3750 kr.

Løse Prints

13 x 18 cm 250 kr.
18 x 24 cm 300 kr.
20 x 30 cm 350 kr.
24 x 30 cm 400 kr.
30 x 30 cm 500 kr.
30 x 40 cm 600 kr.
40 x 50 cm 800 kr.
40 x 60 cm 1000 kr.
60 x 80 cm 1200 kr.

Gode råd inden din nyfødtfotografering

Huskeliste til fotosession
  • Tøj i neutrale farver og uden store prints
  • Tøjdyr e.l.

Vi ved godt, hvor overvældende det kan være at skulle ud af døren med sådan en lille størrelse, ofte er det første gang I skal det efter fødslen. Derfor har vi ikke en lang liste over ting I skal gøre inden I kommer. Men derfor er der nu stadig et par ting I godt kan planlægge inden jeres baby kommer til verdenen.

Da studiet netop holdes i en enkel og naturlig stil anbefaler vi, at I i god tid inden overvejer hvilket tøj I skal have på. 

Tøj til jer forældre og evt. søskende anbefaler vi, at I holder i neutrale eller dæmpede farver. Rigtigt gerne hvid/sand men det kan fx også være okker eller lysegrå uden store logoer/mønstre/skrift på. Småtmønstret er dog helt fint. Strik og blonder er ofte med til at skabe lidt struktur, så det kan også være en mulighed. 

Er I i tvivl om hvad I skal tage på, er I altid velkomne til at sende os et billede med tøjet og forhøre jer, om det er en god idé eller om det matcher godt sammen.

Vi vil gerne, at I medbringer en hvid body til jeres baby, da nogle babyer slapper bedst af i lidt tøj. En hvid body passer så fint i den naturlige stil, og en hvid body er også bare indbegrebet af baby. Har I et særligt strikket sæt tøj, et arvet tæppe eller lign. er I også meget velkomne til at tage det med.

 

 

 

Besøg studiet her

Fotograf Chaline Engelhardt
Riisvej 17b
7323 Give

Kontakt