Nyfødtsession

Er der noget så rent og ægte som en lille nyfødt.

De har ligget inde i sin mors mave og er nu blevet født og er på alle måde bare helt perfekt. Man kan stirre på dem i timevis og følelsen af at elske ubetinget har aldrig været større.

Denne første tid går simpelthen så utroligt hurtigt. For hver dag der går sker der nye ting og jeres lille guldklump ændrer sig og vokser, så det er svært at følge med.

Derfor tilbyder jeg at få taget nyfødtbilleder.

For at standse tiden og skabe billeder, der bringer jer tilbage til denne allerførste tid. Jeg opfordrer jer til at være med på nogle af disse billeder, ikke mindst for at se hvor lille jeres baby egentlig var, men også for at have dette smukke minde af jer sammen. Både for jer og for jeres baby.

Jeg har selv ærgret mig så mange gange, at jeg ikke fik taget sådanne billeder, da mine var så små, for det er virkelig en helt særlig tid.

 

nyfødtfoto
nyfødt portræt
nyfødtfotografering i hjemmet
nyfødtfotografering
newborn photography
nyfødt detaljer
nyfødtbilleder
nyfødtfotografering
nyfødtfotografering
familieportræt ved nyfødtfotografering
babyportræt nyfødtbillede
previous arrow
next arrow
Slider

 

En nyfødtsession i studie tager som regel ca. 3 timer. Nogen gange lidt mere nogen gange lidt mindre. Det afhænger helt af baby. Jeg tager den tid, det tager for at skabe en dejlig afslappet og rolig atmosfære, hvor der er tid til omsorg og nærvær…..og ikke mindst til det som jeres baby skal have ret ofte i den alder…nemlig spise- og “toilet”pauser.

Vi snakker om hvilke setups og farver, I ønsker, mens jeres baby bliver dejlig mæt og søvnig. Selvom jeg ofte også tager et par skønne billeder med åbne øjne, så er målet at få dem til at sove, så jeg kan skabe billeder, af de nuttede lidt krøllede stillinger, som de er vant til fra maven af, og hvor jeg virkelig kan fange de dejligste små detaljer.

Jeg tilbyder også at komme hjem til jer og tage billederne af jeres lille nyfødte. Nogle gange er det bare svært at overskue at komme ud af døren i den første tid. Derfor kommer jeg gerne til jer. Det er dog vigtigt at I har et lyst rum…gerne med et stort vindue, der går helt til gulvet, hvis det er billeder a la dem jeg tager i mit studie I ønsker jer

Den anden mulighed for at få taget nyfødt billeder er en inhomesession. Det vil være være mere dokumentariske billeder og derfor tager sessionen ikke så lang tid som i studiet. Sover de så sover de…sover de ikke…så tager vi billeder alligevel. Det er altså ikke så portrætagtige billeder som i studiet, se mere under inhome sessions.

Se priser her.